tirsdag den 29. oktober 2013

Det er græskartid, Chef!

Så fik jeg lige brugt stormen på endnu en hue, 
denne gang udformet som et græskarhoved til min søns store fornøjelse :)


Basisopskriften er også brugt hér:
8 m i en mr og derefter tages ud med 8 m på hver omg. indtil den ønskede diameter 
og så 8-10 omg. uden udtag; 
2 sidste omg i hhv. fm og km

søndag den 27. oktober 2013

Lapperne tager til...

Så er jeg da kommet lidt længere med at få ryddet ud i alle de garnrester.

Nu er jeg ca. kvart igennem antal lapper,
så derefter skal der jo lige en kant på dem alle,
det vil gøre på den måde at jeg hækler dem sammen mens jeg laver kanten, så går det hele lidt hurtigere.
Jeg er dog spændt på hvor lange tid jeg kommer til at bruge på at hæfte enderne - det er jo der jeg altid går kold - eller bare går i gang med et andet projekt... ;)



Det hele begyndte her.

torsdag den 24. oktober 2013

"Farver, striber"

..som Skrumpen fra det ydre rum altid råbte.

Jeg har kastet mig ud i et projekt med en stribet trøje til  min ene niece, en stribet trøje i Kaunis effektgarn.
Det er altså ikke sådan lige til at få striberne til at skifte pænt, der kan godt komme et område, hvor farverne i striberne blive lidt kedelide ift andre områder; fx synes jeg det ser bedst ud når de to ærmer er lige markerede og så alligevel forskellige.
Men nu er jeg da efter fire genstrikninger af kroppen nået hertil:
og havde besluttet at lave den helt i lyserød, strikket i striber skiftevis fra inderst og yderst på det samme nøgle garn.



Og så skal jeg jo "bare" have knapkanten og kraven til at se flot ud til .....

mere Kaunileg

Så har jeg leget lidt med varme vinterarmbånd.
I kan se et her i Kauni (rød/orange) med hvide striber imellem..


Den lille simple opskrift er lige her:
40 lm i ring.
3 lm, 39 stgm, luk omg med en km.
3 lm, 39 stgm, luk omg med en km.
skift farve
3 lm, 39 stgm, luk omg med en km.
Skift farve
3 lm, 39 stgm, luk omg med en km.
3 lm, 39 stgm, luk omg med en km.
skift farve
3 lm, 39 stgm, luk omg med en km.
Skift farve
3 lm, 39 stgm, luk omg med en km.
3 lm, 39 stgm, luk omg med en km.


tirsdag den 8. oktober 2013

Lyssværd.

Så er der lyssværd til lillenevøen.

En lille dreng på 1½ år kan jo ikke tæske løs på familien, hunden og vennerne med noget hårdt, så moster her, måtte lige udvikle en hippieudgave af hans første våben...


Hæklet og proppet med fiberfyld og et afrundet elektrikerrør i midten
for ellers bøjer det altså bare ud til siden og bliver dér.

lørdag den 5. oktober 2013

- og en mere hue...

den her skal I da også lige se, den er godt nok meget lig dem fra sidste år, hvor jeg havde et mindre trip med Mads Nørgaards nordiske strikmønster, det er da nye farver i år...

strikket hue ala Mads Nørgaardmønster

tirsdag den 1. oktober 2013

huer huer huer!

Nu er det altså huevejr!
Jeg har lige lavet min første hue i Kaunis effektgarn - ja faktisk mit allerførste projekt med kaunigarn.

hue i Kauni effektgarn orange-rød

Det virker lidt stift og kradsende ift. alm. uld, når man arbejder med garnet, men jeg synes egentligt ikke at den færdig hue kradser, dejligt.
Jeg har aldrig kunnet lide farveskiftende garn, men dette synes jeg er virkeligt flot, nuancerne glider roligt over i hinanden (og ikke som man ofte ser med skarpe skift ml fx blå grøn og lilla), mens jeg hæklede sad jeg og tænkte at det jo ikke skiftede særlig meget, men så holdt jeg arbejdet op og så var der tydeligt forskel ml hver stribe - spøjs oplevelse.
Det har garn komme jeg til at arbejde meget mere med kan jeg mærke :)
Farverne er klarere i virkeligheden end på dette billede.

En lillepigetaske der gemmer på en hemmelighed...



et lille monster 
- mine drenge kalder jo også lillepigens mor for Moster Monster!

Den er blot hæklet i fastmasker, bukket om og så har jeg hæklet en lilla kant og syet en knap i.
Det lille monster har jeg hæklet frit fra et billede, jeg så et sted i blogland ...